Rosvangvej 37, Sjørring, 7700 Thisted

Smukt beliggende ejendom med 8 ha jord tæt på Sjørring

Rustik hygge må absolut være nøgleordene som kendetegner denne charmerende ejendom, som ligger med god afstand til befærdet vej.

Hyggeligt stuehus i pæn stand, sammenbygget med tidl. lade, der idag benyttes som værksted

Huset indeholder entre med fordelingsgang, bryggers med hvælvingeloft, badeværelse med kar, hyggeligt køkken i forbindelse med spiseafdeling, stue med gulvvarme. Herfra er der videre adgang til den "gamle" del af huset, som har mange forskellige anvendelsesmuligheder, enten som nu hvor der er stue, et mindre værelse og et soveværelse med tilhørende depotrum. Eller måske kunne der indrettes atelier eller musikrum. Fra fordelingsgangen i stueplan er der direkte adgang til fyrrum m/pillefyr, værksted m.v..

Fra spiseafdeling trappe til 1. sal, der er renoveret i 2005 og indrettet med meget stort værelse/stue, soveværelse, walk-in closet og 2 værelser, begge med "fransk altan", disp. rum, der er forberedt med rørføring til badeværelse.

Huset er løbende renoveret, og der er gulvvarme i bryggers, gang, badeværelse, de 2 stuer og køkken. Huset er vandskuret og hvidmalet. Taget på stuehuset er for størstedelens vedkommende sorte cementtagsten, pålagt for 7-8 år siden. Taget på udbygningerne er sort stålpladetag.

Jorden ligger i et stykke omkring ejendommen. 6 ha er udlejet og resten benyttes som have, afgræsning til heste, område med lille sø og lille skovstykke. Beliggende ugenert og meget naturskønt.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.