Buen 49, Stagstrup, 7752 Snedsted

Er det tid til at realisere drømmen?

Her er der mulighed for at blive herre i eget hus og over din egen hverdag.
Her er en ejendom med et utal af muligheder alt efter interesser og ønsker. Der er mulighed for at fokusere på et af de eksisterende forretningsområder, eller eventuelt videreudvikle på konceptet. Faciliteterne kan eksempelvis sagtens håndtere besøg af SFO'er og skoleklasser, aktivitetssalen er også anvendelig til selskaber, og sidst men ikke mindst er her godkendte køkkenfaciliteter, hvis man ønsker at udvikle lokale produkter med relation til Thy's pt. skarpeste brand, - nemlig Nationalparken.
En mulighed som ejendommen også ville være oplagt til, er som kursussted, kollektiv eller bosted hvor beboerne kunne producere og sælge egne produkter

Bondegårdsferie - Bed & Breakfast
Overnatningsfaciliteterne består af værelser og lejligheder, og der er ialt plads til 40-50 personer. Værelsesfløj med 6 familieværelser med eget bad/toilet, stort fælles køkken og stue og yderligere 3 selvstændige lejligheder med plads til 6-8 personer, eget bad/toilet, køkken og stue. Stor selvstændig spisesal til ca. 40 personer med tilknyttet godkendte køkkenfaciliteter, stor indendørs opvarmet multisal.
Gårdbutik
Fra gårdbutikken sælges grøntsager, kartofler, kødproduktion, marmelade og andre syltede produkter, alt produceret af egen avl, samt indkøbte lokale produkter og THY specialiteter.
Stuehus
Ejendommens stuehus er stort og rummeligt, opført i 1977 med et boligareal på 232 kvm. Der er tilhørende carport og skøn opvokset privat have.

Ejendommen kan også erhverves med mere jord.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.