Makholmvej 47, 7600 Struer

Planteavl - gode bygninger

Landbrugsejendom med 45,1 ha. jord, hvoraf 42,41 ha. er tilskudsberettiget agerjord.

Ejendommen består af stuehus på 154 kvm, opført i 1850 og løbende vedligeholdt/renoveret. Stuehuset indeholder: Baggang med trappe til 1. sal, badeværelse med bruser, køkken med spiseplads, opholdsstue, soveværelse, badeværelse med kar, forgang, værelse, stue og havestue. 1. sal: 2 ældre værelser.

Der er ialt ca. 2.700 kvm driftsbygninger, hvor der er store anvendelige haller til mange formål, bla. fritliggende muret maskinhus med fast bund og aluport på ca. 410 kvm, tidligere løsdriftsstald med stålspær sammenbygget med staklade på ca. 1.290 kvm.

Ejendommen opvarmes med olie- og fastbrændselsfyr, samt sol varme. Oliefyr er placeret i garage/værksted og fastbrændselsfyr i fyrrum i driftsbygning.

Bygningsparcellen er placeret i dejligt haveanlæg med allé fra vejen ned til bygningerne.

Jorden er beliggende med ca. 10 ha. vest for bygningerne og resten i et stykke lige øst for. Der er indvindingstilladelse til markvanding - 50.000 kbm pr. år. Jorden er udlejet til efter høst 2018.

En ejendom med et godt jordtilliggende og masser af muligheder.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.