Damagervej 12, Solbjerg, 7950 Erslev

Rummelig herskabelig ejendom

Særdeles velproportioneret 3-længet ejendom i rigtig fin stand.

Her skal særligt fremhæves:
- det nye lækre køkken/alrum med udgang til stor sydvendt terrasse,
- solcelleanlæg på nettoafregningsordning - dækker omtrent sælgers samlede elforbrug
- 2 meget anvendelige udhuse med nyt tag.

Inden for de nærmeste 3-4 km er der flere muligheder indenfor skole- og dagtilbud, herunder Øster Jølby friskole og Øster Jølby folkeskole, Bjergby friskole og Sundby friskole. Derudover ar der 3 km til Super Brugsen i Øster Jølby.

Fredeligt beliggende ejendom, som ligger lidt højt, for enden af privat vej, med en dejlig udsigt over markerne, og fra et hjørne af grunden kan Limfjorden skimtes i det fjerne.

Der er ikke langt til hovedvejen A26 og den ligger placeret næsten midt imellem Thisted og Nykøbing.

Gårdspladsen er omkranset af 2 velholdte udhuse, hvor den ene er indrettet og registreret til værskted/butik og er fuldt isoleret, med mulighed for at tilslutte gulvvarme og med en god rummelig garage i enden op mod stuehuset. Den anden bygning er indrettet med: toilet, isoleret værksted og et stort disponibelt rum med aluport i, som i dag blandt andet anvendes til makinhus og brændeopbevaring.

Mod syd ligger stuehuset som er dejligt rummeligt med sine 242 m2 boligareal, og store, dejlige og lyse rum.

Den primære og mest anvendte indgang er baggangen som er nyrenoveret med klilnker m/gulvvarme, rummelige skabe og trappe til 1. sal, herfra er det adgang til pænt lyst flisebadeværelse med brus, samt adgang til husets centrale rum, det store køkken/ alrum som er nyindrettet i 2015 med Ikea inventar og åbnet op ind til den tilstødende stue, således at det hele i dag fremstår som et lyst og venligt familierum. Fra køkkenet er der adgang til lille viktualiekælder og udgang til lækker stor terrasse fra 2017. Der er et stort værelse i stueplan, der har mange anvendelsesmuligheder, i dag bruges det som legeværelse til børnene, men det kunne også sagtens anvendes som soveværelse eller kontor. Der er en entre, som i dag fungerer som kontor, og en dejlig lys stue med brændeovn.

På 1. sal er der en bred fordelingsgang, som let kan anvendes som et fælles aktivitetsrum, i forbindelse med de 2 værelser der er i gavlen. Derudover er der soveværelse med kvist og direkte adgang til walk in, med videre adgang til badeværelse med bruser. Badeværelset er der også adgang til fra gangen.

Der er kælder under en del af huset, med vinduer fri af terræn, med nedgang fra baggangen med også med indgang udefra. I kælderen er der et depotrum, et vaskerum og et fyrrum.

Haven er orienteret mod syd og der er mange skønne lækroge og beplantninger rundt omkring på grunden, ligesom der er et par fine græs folde hvis man vil have lidt hobbydyr.

Ejendommen er registreret som landbrugsejendom, men har ikke fungeret som sådan i flere år.

Her er bestemt tale om en ejendom der skal opleves og fornemmes og med rigtig mange muligheder.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.