Skovkrogen 10, 7980 Vils

Velbeliggende og rummelig villa i et plan med Smedebjerge plantage lige i baghaven.

Villaen er opført i 1975 men med en meget nutidig planløsning, som betyder at det relativt let kan bringes op til 2019 niveau. Her er 2 gode børneværelser og et ekstra stort værelse, som af sælger har været brugt som en ekstra hyggestue. Værelsesafdelingen er bundet sammen af en fordelingsgang, og der ligger i forbindelse med værelserne et pænt oprindeligt badeværelse af en god størrelse med indbygget skab og bruseniche. Soveværelset har også skabsvæg og et privat forældre badeværelse med badekar.

Entreen er stor og i åben forbindelse med fordelingsgangen, og binder afdelingen sammen med en stor vinkelstue med udgang til sydvest vendt have. Fra stuen er der adgang til køkken med spiseplads, og det kunne måske være oplagt at åbne lidt op ind til stuen, så der kunne etableres et lækkert lyst køkken alrum. Der er stort rummeligt bryggers med naturgasfyr og bordarrangement og herfra videre adgang til viktualierum. Fra bryggers er der dør ud til overdækket terrasse som binder huset sammen med garagen. Bag garagen er der et hobbyrum og desuden et ældre brændeskur som ikke er registreret.

Der er en flot og velholdt have med blandt andet drivhus, og fra grunden er der direkte adgang op i plantagen, som rummer mange muligheder for både børn og voksne. Der er blandt andet et hus som kan lejes til fødselsdage, toilet faciliteter med mere.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.